Amning er sjældent noget, der bare virker fra første sut. De første uger handler mest om teknik: at barnet får fat om en stor del af brystvorten og ikke bare spidsen, at du sidder eller ligger, så du kan holde til det i 30-40 minutter, og at du ammer efter barnets signaler frem for efter uret. En nyfødt lægges typisk til brystet 8-12 gange i døgnet, også om natten, og det er den hyppige tømning – ikke lange pauser – der får mælkeproduktionen op.
Det meste af det, forældre søger på, falder i tre bunker: stillinger (laid back, vuggestilling, tvillingestilling), problemer (ømme brystvorter, baby der græder eller hopper af og på brystet, appetitspring) og hvad du selv må (alkohol, medicin, hårfarve, kosttilskud). Denne side tager dem i den rækkefølge.
Et forbehold, som vi mener hører til på en side som denne: vi er ikke sundhedsfagligt personale. Vi samler det, der går igen i de danske anbefalinger og i praksis, men gør det ikke ud for en sundhedsplejerske, en ammerådgiver eller en læge. Ved sår, feber, faldende vægt hos barnet eller mistanke om brystbetændelse skal du kontakte sundhedsplejersken eller egen læge – ikke læse videre.
Amning af den nyfødte: de første to uger
Råmælken kommer i små mængder, og det er meningen. En nyfødt mave er lille, og de første døgn handler om hyppig hudkontakt og hyppige måltider frem for om mængder. Mælken “løber til” typisk omkring 2.-4. døgn, hvor brysterne bliver spændte og tunge. Er de så spændte, at barnet ikke kan få fat, kan du malke lidt ud med hånden først, så brystvorten bliver blødere at få om.
Tegn på at barnet får nok: våde bleer i stigende antal, afføring der skifter fra sort barnetjære til gullig og grynet i løbet af den første uge, og en vægt der efter det indledende vægttab er tilbage ved fødselsvægten omkring 10-14 dage. Vægtkontrollen hos sundhedsplejersken er facit – ikke fornemmelsen af, hvor tomt brystet føles.
Mange nyfødte får små hvide eller gule knopper i huden i de første uger, og brystkirtlerne kan være hævede hos både drenge og piger. Det kaldes ofte hormonknopper og skyldes moderens hormoner, som barnet stadig har i kroppen. Det går over af sig selv i løbet af nogle uger og har intet med amningen eller med din kost at gøre. Klem aldrig i knopperne.
Ammestillinger: laid back, vuggestilling og tvillingestilling
Laid back amning – også kaldet tilbagelænet amning eller biological nurturing – er den stilling, flest søger på efter selve ordet amning, og det er der en grund til. Du læner dig tilbage i en vinkel, hvor du er godt støttet i ryg og nakke, og lægger barnet mave mod mave på dig. Tyngdekraften holder barnet på plads, og barnet bruger sine egne søgereflekser til at finde brystet. Det er ofte den nemmeste stilling i de allerførste dage, ved kraftig nedløbsrefleks og hvis barnet har svært ved at holde fat.
C-greb er den håndstilling, hvor du former hånden som et C og støtter brystet med tommelfingeren oven på og de fire fingre nedenunder, godt væk fra brystvorten. Grebet gør brystet fladere i den retning, barnets mund åbner sig, så barnet lettere får en stor mundfuld. Det er især brugbart ved store bryster og i vuggestilling og krydsvuggestilling – i laid back har du sjældent brug for det.
| Stilling | Sådan gør du | Passer især til |
|---|---|---|
| Laid back (tilbagelænet) | Du er lænet tilbage, barnet ligger mave mod mave ovenpå dig | De første dage, kraftig nedløbsrefleks, barn der glider af |
| Vuggestilling | Barnets hoved i din albuebøjning, samme side som brystet | Når amningen er kommet i gang og barnet har god sutteteknik |
| Krydsvuggestilling | Du støtter barnets nakke med modsatte hånd og brystet med C-greb | Nyfødte og små børn, hvor du har brug for at styre hovedet |
| Under armen (fodboldgreb) | Barnet ligger langs din side med fødderne bagud | Efter kejsersnit, store bryster, mælkeknuder i den ydre del |
| Liggende på siden | I ligger begge på siden ansigt mod ansigt | Natteamninger og de første dage efter fødslen |
| Tvillingestilling | Begge børn under hver sin arm samtidig, støttet af pude | Tvillinger, når begge har lært at få fat |
Tvillingestilling kræver i praksis en fast amningspude og en stol eller sofa, hvor du kan sidde med begge arme støttet. De fleste tvillingeforældre starter med at amme ét barn ad gangen, indtil begge har en sikker sutteteknik, og går derefter over til dobbeltamning for at få tiden til at hænge sammen. Uanset stilling gælder de samme to tjek: barnets øre, skulder og hofte i lige linje, og hagen ind mod brystet med næsen fri.
Ømme brystvorter, revner og suttevabler
Lidt ømhed de første dage er almindeligt. Skarp, skærende smerte gennem hele amningen, revner eller blod er det ikke – det er næsten altid et sutteteknik-problem. Tjek om barnet har munden vidt åben og en stor mundfuld bryst, om underlæben vender udad, og om brystvorten kommer ud rund og ikke fladtrykt eller skæv. Bryd altid vakuum med en finger i mundvigen, før du tager barnet fra brystet.
En suttevabel er en lille blære eller fortykkelse midt på barnets overlæbe. Den ser voldsom ud, men gør ikke ondt på barnet og forsvinder af sig selv. Den er ikke i sig selv tegn på fejl, men hvis den følges af ømme brystvorter hos dig, er det værd at få en ammerådgiver eller sundhedsplejerske til at kigge på suttetagets vinkel.
Lanolin creme – ren, medicinsk lanolinsalve – er det klassiske råd ved ømme og revnede brystvorter. Fordelen er, at den ikke skal vaskes af inden næste amning. Den heler ikke et dårligt suttetag, men holder huden smidig, mens du retter teknikken. Alternativt kan du dryppe lidt modermælk ud på brystvorten og lade den lufttørre. Vask ikke brysterne med sæbe, og skift ammeindlæg, så snart de er våde.
Raynauds syndrom i brystvorten viser sig som en hvid, kold brystvorte efter amningen, ofte efterfulgt af en bankende, brændende smerte, mens farven vender tilbage. Det udløses typisk af kulde og forveksles let med svamp. Varme umiddelbart efter amningen – en varm klud eller en hånd over brystvorten, før bh’en kommer på – hjælper mange. Ved gentagne anfald bør du tale med egen læge, da det kan behandles.
Når barnet græder, er uroligt eller hopper af og på brystet
At baby græder ved amning eller er frustreret ved brystet har typisk nogle få forklaringer, og de kan skelnes fra hinanden på, hvornår i måltidet det sker.
| Hvad du ser | Ofte fordi | Prøv |
|---|---|---|
| Barnet hopper af og på, hoster og slipper i starten | Kraftig nedløbsrefleks – mælken kommer hurtigere, end barnet kan synke | Laid back-stilling, eller malk lidt ud, til det første nedløb er ovre |
| Barnet bliver frustreret efter få minutter og slipper | Langsomt nedløb eller barnet er faldet i søvn og har mistet fart | Brystkompression, skift side, vækkeamning med bar overkrop |
| Barnet er uroligt hele måltidet og vrider sig | Ubehag, luft i maven eller en stilling der presser | Ret stillingen, bøvs undervejs, prøv en anden side først |
| Barnet vil pludselig slet ikke amme i et par dage | Ammestrejke – tilstoppet næse, ondt i øret, tandfrembrud eller en forskrækkelse | Hudkontakt, amning i søvnen, udmalkning imens så mælken holdes ved lige |
At baby nægter at amme er sjældent udtryk for, at barnet vil stoppe. En ammestrejke kommer brat og varer typisk nogle dage. Nøglen er at holde produktionen i gang med udmalkning, tilbyde brystet når barnet er halvsovende, og undgå at presse, mens barnet er utilpas – det gør modstanden større.
Appetitspring er de perioder, hvor barnet pludselig vil amme meget hyppigere i nogle døgn. Det opleves som “jeg har for lidt mælk”, men er det modsatte: barnet bestiller mere, og produktionen følger efter i løbet af nogle dage. Hold igen med at supplere med erstatning i den periode, hvis du gerne vil fortsætte med fuld amning – tilskud sender det stik modsatte signal til brysterne.
Aftenuro hos babyer topper typisk sidst på eftermiddagen og om aftenen i de første måneder. Her ligger klyngeamningerne, hvor barnet nærmest hænger på brystet i timevis. Det er normalt og ikke et tegn på for lidt mælk. Det hjælper at planlægge derefter: aftensmad tidligt, bæresele eller hudkontakt, og en fast plads at sidde. Læs mere om hvordan aftenuroen hænger sammen med de første måneders døgnrytme under babysøvn.
At barnet falder i søvn under amning er helt normalt de første uger – suttebevægelsen og mætheden virker søvndyssende. Er barnet i god vægtudvikling, er det ikke et problem. Falder det i søvn, før det har fået nok, kan du klæde det af til bleen, skifte side og bruge brystkompression for at holde det i gang. Læg barnet i sengen på ryggen, når det sover – uanset hvor det faldt i søvn. Se, hvad der ellers hører til en sikker seng, under tremmeseng.
Alkohol og amning
Sundhedsstyrelsens linje er klar: alkohol og amning hører ikke sammen, og det sikreste er at lade være. Alkohol går over i modermælken i omtrent samme koncentration som i blodet, og den forsvinder igen i takt med, at den forsvinder fra dit blod – udmalkning fjerner den ikke hurtigere. Der er ikke noget nedbrydningstrick: tiden er den eneste faktor.
Vælger du alligevel at drikke et enkelt glas ved en særlig lejlighed, er det praktiske råd at gøre det lige efter en amning og lade der gå så lang tid som muligt til den næste. Og hvis der har været alkohol inde i billedet, skal barnet ikke sove i samme seng som dig – reaktionsevne og opmærksomhed er nedsat, og samsovning frarådes helt i den situation.
Rygning og amning
Ryger du, er amning stadig det bedste valg for barnet – anbefalingen er ikke at stoppe med at amme, men at reducere og helst holde helt op. Ryg aldrig indendørs, aldrig i bilen og aldrig med barnet på armen. Ryg lige efter en amning frem for lige før, skift eventuelt trøje og vask hænder bagefter. Ryger nogen i husstanden, frarådes samsovning – også af den ikke-rygende forælder.
Medicin under amning: Ipren, Treo, Strepsils og næsespray
Grundreglen er, at meget medicin kan bruges under amning, men at det skal afklares konkret – ikke gættes. Paracetamol regnes generelt som førstevalg mod smerter og feber hos ammende. Ibuprofen, som er det aktive stof i Ipren, bruges også af mange ammende, men bør ikke tages fast over længere tid uden at have talt med lægen. Treo indeholder acetylsalicylsyre, og produkter med acetylsalicylsyre frarådes typisk til ammende – vælg noget andet, medmindre din læge har sagt andet.
Ved ondt i halsen er Strepsils og andre sugetabletter noget, du bør tjekke i indlægssedlen og med apoteket, da indholdsstofferne varierer mellem varianterne. Ved forkølelse er saltvandsnæsespray uproblematisk og kan bruges frit; slimhindeafsvællende næsespray er beregnet til kortvarig brug og bør også vendes med apoteket. Tre praktiske råd, der gælder generelt:
- Sig altid, at du ammer, når du får medicin udskrevet eller køber håndkøbsmedicin.
- Læs afsnittet om graviditet og amning i indlægssedlen – det står der.
- Vælg det middel med ét aktivt stof frem for kombinationspræparater, hvor du skal forholde dig til tre stoffer på én gang.
Kosttilskud og vitaminer under amning
Du behøver ikke en hylde fuld af tilskud for at amme. To ting går igen i de danske anbefalinger: D-vitamin til barnet og D-vitamin til dig. Alle spædbørn anbefales D-vitamindråber dagligt fra 2-ugers alderen og frem til 4-årsalderen – også børn, der ammes fuldt. Ammende anbefales selv at tage et dagligt D-vitamintilskud.
Jerntilskud under amning er ikke en standardanbefaling til alle. Har du haft et stort blodtab under fødslen eller er du træt og forpustet, er vejen frem en blodprøve hos egen læge frem for at købe jern på egen hånd. Jern i høje doser giver forstoppelse og mavegener, og det er ærgerligt at tage, hvis du ikke mangler det.
Ellers handler det mest om at spise nok og drikke, når du er tørstig. Ammende har et større energibehov, og de fleste mærker det som sult, der ikke er til at forhandle med. Har du en meget ensidig kost, er veganer eller har fået foretaget en fedmeoperation, bør du tale med egen læge om, hvilke tilskud der er relevante for netop dig – for eksempel B12.
Hårfarve, retinol og hudpleje mens du ammer
At farve hår under amning giver ikke anledning til advarsler på samme måde som under graviditet – meget lidt optages gennem hovedbunden. Vil du være på den sikre side, kan du vælge striber eller balayage, hvor farven ikke lægges direkte på hovedbunden, og sørge for god udluftning.
Retinol og andre A-vitaminsyrederivater i hudpleje er en anden sag. De frarådes rutinemæssigt under graviditet, og mange vælger også at lade dem ligge under amningen. Er du i tvivl, så spørg egen læge – og undgå under alle omstændigheder at smøre produkter med aktive stoffer på brystet eller på steder, hvor barnets hud og mund kommer i kontakt.
Hvor længe skal man amme?
Anbefalingen i Danmark er fuld amning i omkring de første 6 måneder og fortsat delvis amning ved siden af overgangskost i barnets første leveår eller længere, hvis det passer jer begge. Der er ingen skæringsdato, hvor amning holder op med at give mening – men der er heller ingen præmie for at fortsætte længere, end du har lyst til.
Aftrapning går lettest ved at fjerne én amning ad gangen med nogle dage imellem, så brysterne når at følge med. Erstat gerne amningen med noget andet, der giver den samme nærhed: en bog, en tur i badet eller lidt tid på gulvet med legetøj, der passer til alderen. De sidste amninger, der ryger, er som regel den ved sengetid og den tidligt om morgenen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er laid back amning helt præcist?
En stilling, hvor du læner dig godt tilbage med støtte i ryg og nakke, og lægger barnet mave mod mave ovenpå dig. Tyngdekraften holder barnet på plads, og barnet finder selv brystet ved hjælp af sine søgereflekser. Særligt brugbart de første dage og ved kraftig nedløbsrefleks, hvor barnet ellers hopper af.
Kan babyer få mareridt?
Spædbørn har ikke mareridt i den form, større børn har. De vågner grædende af sult, ubehag, kulde eller fordi de er midt i en let søvnfase – ikke af skræmmende drømme. Egentlige mareridt og natteskræk ses først hos ældre børn. Vågner din baby uroligt igen og igen, er det oftest sult, søvnrytme eller ubehag, der skal kigges på – se mere under babysøvn.
Hvad gør jeg, hvis barnet hopper af og på brystet?
Sker det i starten af amningen med hoste og gylp, er nedløbet formentlig for kraftigt: malk lidt ud først, eller am tilbagelænet. Sker det efter et par minutter, mangler barnet flow – prøv brystkompression eller skift side. Sker det pludselig i en periode med tandfrembrud eller forkølelse, er det som regel forbigående.
Hjælper lanolinsalve på ømme brystvorter?
Ren lanolin holder huden smidig og skal ikke vaskes af inden næste amning, så den er praktisk i heleperioden. Men den løser ikke årsagen. Er brystvorterne ømme flere dage i træk, eller kommer der revner, skal suttetaget rettes – få en sundhedsplejerske eller ammerådgiver til at se en amning igennem.
Må jeg drikke alkohol, når jeg ammer?
Anbefalingen er at lade være. Alkohol går over i mælken, og kun tiden fjerner den igen – udmalkning gør ingen forskel. Drikker du alligevel et enkelt glas, så gør det lige efter en amning, og lad barnet sove i sin egen seng.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Ved feber og rødme i brystet, ved revner der bløder, hvis barnet ikke tager på eller har færre våde bleer end forventet, eller hvis amningen gør så ondt, at du overvejer at stoppe af den grund alene. Kontakt sundhedsplejersken eller egen læge – de fleste ammeproblemer er tekniske og kan rettes.